Twinning.org
CCRE
header-image

Ti gode råd

Et venskabsbysamarbejde er ikke noget, som man kan improvisere sig til. Det må være grundigt forberedt. Her er nogle få tips, som kan hjælpe dig med at få et succesfuldt venskabsbysamarbejde:

1. råd: Find de(n) rigtige samarbejdspartner(e)

At finde de(n) perfekte samarbejdspartner(e) er naturligvis det første skridt! Hver venskabsbyaftale er unik. I de fleste tilfælde vil den rette samarbejdspartner være en kommune, som man på en række områder har noget til fælles med. Det kan være indbyggertal, geografisk placering, erhvervsstruktur, historiske bånd, sociale og miljømæssige aktiviteter... Man bør anvende en del tid med repræsentanter fra den foreslåede by for at sikre sig, at man har den samme forståelse af og forventninger til det kommende samarbejde.

2. råd: Inddrag borgerne og lokalsamfundet

Venskabsbysamarbejde kan ikke eksistere uden aktiv deltagelse af borgerne. Folkevalgte repræsentanter og embedsmænd kan ofte være drivkraften bag projekter, men de bør ikke være de eneste, der inddrages. Skoler, sportsforeninger, fritidsklubber, ældreorganisationer og andre lokale foreninger bør alle inddrages. Samtidig bliver venskabsbysamarbejdet nødt til at være synligt, for at borgerne kan få lyst til at være med. F.eks. kan information opsættes ved indgangen til rådhuset, og den lokale avis og hjemmeside kan formidle nyheder om venskabsbysamarbejdet. Det er vigtigt at fortælle om virkningen og resultaterne af venskabsbysamarbejdet til den bredere offentlighed – især til medierne – for at skabe bevidsthed om det lokale venskabsbysamarbejde.

3. råd: Inddrag det europæiske samarbejde

I EU-landene kan et godt venskabsbysamarbejde medvirke til at skabe forståelse for det europæiske samarbejde ved at knytte bånd mellem mennesker i forskellige europæiske lande. Ved at give mennesker mulighed for at lære dagligdagen i andre lande at kende og diskutere hverdagens udfordringer og ved at udforske nye kulturer sprog og i andre lande kan man få en bedre forståelse for, hvad mennesker på tværs af landegrænser har til fælles.

4. råd: Fastlæg fælles målsætninger

Hvad ønsker vi at få ud af dette venskabsbysamarbejde? Det bør være det første spørgsmål, der stilles, når et nyt venskabsbysamarbejde etableres. Du og din venskabsby bør sammen fastlægge klare mål og indsatsområder. Og hvor det er muligt, bør det fra starten besluttes, hvornår og hvordan en evaluering af samarbejdet kan ske. Hvis det ikke sker, kan venskabsbysamarbejdet mislykkes pga. misforståelser og forskellige opfattelser. Det er nyttigt at justere målene og indsatsområderne fra tid til anden for at sikre, at alle føler sig forpligtet til de samme prioriteter for venskabsbysamarbejdet.

5. råd: Skab en klar struktur

Over tid kan energien i samarbejdet blive svækket. Et lille og aktivt hold i hver af venskabsbyerne kan hjælpe med at fastholde forbindelsen, udvikle samarbejdet gennem nye mål, ansøge om støtte... Denne "primus motor" for venskabsbysamarbejdet kan have karakter af en styregruppe for venskabsbysamarbejdet eller en forening tilknyttet kommunen, som arbejder sammen med byen og andre foreninger såvel som med venskabsbyen.

6. råd: Samarbejd med skoler og ungdommen

Der er mange måder, hvorpå man kan inddrage skoler i venskabsbysamarbejdet. Elever og studerende er ofte en af de vigtigste prioriteter i et samarbejde, og de kan hjælpe med at styrke interessen for at lære sproget i samarbejdslandet. Disse aktiviteter plejer at omfatte en stor del af borgerne, da de erfaringsmæssigt også inddrager forældre, lærere, skolens medarbejdere, elevforeninger osv.

En anden mulighed er, at venskabsbysamarbejdet inddrager eTwinning, som er EU's program for eLæring, og som fremmer skolesamarbejde i Europa gennem internettet. Det tilbyder støtte, værktøjer og serviceydelser for at gøre det let for skoler at etablere et kort eller langvarigt samarbejde inden for et hvilket som helst fag.

7. råd: Tag fat om vor tids største udfordringer

Aktiviteter, som udvikles gennem venskabsbysamarbejdet, kan være med til at gøre borgerne bevidste om de områder, der optager Europa mest; det gælder især for ungdommen. Disse områder kan dreje sig om miljø, Europas fremtid, menneskerettigheder, fred eller sociale forhold... eller det kan sågar dreje sig om fodbold eller andre sportsgrene.

8. råd: Skab et bæredygtigt samarbejde

En god venskabsbyforbindelse må være i stand til at modstå tidens forandringer og ikke blot afspejle en god stemning i byrådet den dag, hvor venskabsbyaftalen blev besluttet. Stærke venskab og ægte bånd baseret på sammenhold mellem borgere fra forskellige byer har behov for tid til at udvikle sig. Kun ved vedholdende at fastholde samarbejdet over tid kan en kommune trække på venskabsbyen den dag, der virkelig er brug for det.

9. råd: Hav blik for fremtiden, og forbered nye udvekslinger

En venskabsbyforbindelse kan skabe de ideelle omgivelser for at udvikle nye samarbejdsteknikker. Udveksling af erfaring såvel som drøftelser af specifikke sager kan hjælpe med til at finde løsninger eller resultere i forbedringer.

10. råd: Fastlæg et budget, og søg støtte

Sidst, men ikke mindst, hav styr på finanserne! Ethvert tværnationalt samarbejde vil nødvendigvis koste penge, uanset hvor omkostningsbevidst samarbejdet er planlagt og organiseret.

Det er en stor hjælp, hvis de lokale myndigheder kan afsætte et årligt budget, selv hvis der ikke er tale om et specielt stort beløb, for herved at holde samarbejdet kørende. Og lokale venskabsbyforeninger har ofte mulighed for selv at yde en aktiv indsats inden for fundraising i lokalsamfundet.

Du kan finde mere information om, hvordan man kan finansiere venskabsbysamarbejde under sektionen økonomisk støtte, særligt i relation til støtte fra EU.